Søren Lerby er en tidligere dansk fodboldspiller og nuværende spilleragent. Som aktiv spiller var han en god igangsætter på den defensive midtbane med godt overblik og stor arbejdsiver. Søren Lerby var professionel i AFC Ajax Amsterdam, FC Bayern München, AS Monaco og PSV Eindhoven. Han spillede 67 landskampe og scorede ti mål. Efter at have afsluttet sin egen karriere var Søren Lerby bl.a. træner for FC Bayern München en kort overgang 1991-92.