Søren Georg Jensen

Søren Georg Jensen var en dansk billedhugger og sølvsmed.

Efter at være udlært hos sin far, sølvsmeden Georg Jensen, fik han sin kunstneriske uddannelse hos Bizzie Høyer 1938-1941 og på Kunstakademiets billedhuggerskole 1941-1945. Søren Georg Jensen arbejdede først med portrætter og figurer i et naturalistisk formsprog, men efter et ophold i Paris 1947-1948, hvor han var elev hos Ossip Zadkine, blev hans skulpturer, de fleste af brændt ler, mere kubistisk inspirerede og efterhånden helt konstruktive. Blandt arbejderne fra denne tid, hvor han fra 1949 udstillede med gruppen Linien II, er Liggende figur (1950, støbt i bronze 1959, opstillet 1982 ved Sortedam Dossering i København).

Som designer ved Georg Jensen Sølvsmedie fra 1949 og dens kunstneriske leder 1962-1974 videreførte Søren Georg Jensen sine skulpturelle idéer til en række markante korpusarbejder og smykker; 1957-1958 eksperimenterede han desuden med skulpturer af glas. En række keramiske skulpturer var 1967 resultat af arbejdet med færdigfabrikerede kloakrør af chamottestentøj.

Som tidligere var hovedtemaet spillet mellem lodret og vandret, således også i vandkunsten af granit på Gråbrødre Torv i København (1971). Blandt hovedværkerne kan i øvrigt nævnes den gennembrudte reliefvæg af træ på Skive Seminarium (1959-1960), Tre sten (granit, 1961-1965, Danmarks Tekniske Universitet, Lundtofte) og Helios Boreios (granit, 1970-1972, Bergens Universitet). Jensen bosatte sig 1976 i Pietrasanta i Italien.

Blandt hans senere monumentale opgaver er skulpturen på Toldboden i København (tuf, 1976-1979), en videreudvikling af Aurora septentrionalis, som han 1972-1973 udførte i travertin til Det Danske Institut i Rom i Rom. Omkring havnebassinet ved Udenrigsministeriet på Christianshavn (København) blev de store granitskulpturer Kyklopen, Den lange rejse og Galionsfigur opstillet i 1982. Søren Georg Jensen udstillede fra 1960 som medlem af Den Frie Udstilling; han modtog bl.a. Eckersbergs Medalje 1966 og Thorvaldsens Medalje 1974.