Sønderjydske Årbøger

Sønderjydske Årbøger, publikation med artikler om historiske emner, grundlagt i 1889 af H.P. Hanssen, Gustav Johannsen og Peter Skau med støtte fra rigsarkivar A.D. Jørgensen.

Fra 1923 har Historisk Samfund for Sønderjylland udgivet årbogen, der efterhånden ændrede linje fra det aktuelt nationalpolitiske til det helt overvejende historiske med emner fra Sønderjyllands historie nord og syd for den nuværende grænse.

Sønderjydske Årbøger, der er den vigtigste danske publikation for udforskningen af sønderjysk og slesvig-holstensk historie, har altid bragt en omfattende anmeldelsessektion.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig