Sønder Omme Kirke er en romansk landsbykirke, som i lighed med andre kirker bygget i samme periode, har gennemgået flere ombygninger i sin eftertid – særligt i starten af 1600-tallet, hvor kirken undergår en større ombygning, hvor kirken forlænges mod vest og udstyres med tårn.

Kirken ligger i landsbyen Sønder Omme, ca. 18 km nordvest for Billund, og går i folkemunde under navnet ”Lange Maren”.

Kirkebygning

Kirken består af et kor og skib fra romansk tid. I 1620 blev kirken forlænget mod vest, og der opførtes et lille tårn i vestenden, hvis nederste rum fungerer som forhal. Kirkens nuværende våbenhus, bygget i 1949, er en erstatning for et senmiddelalderligt et af slagsen. Vinduerne i langsiderne fremtræder i dag i en skikkelse de fik i midten af 1800-tallet under kirkens hovedrestaurering.

I dag står det romanske murværk afrenset for kalk, mens de øvrige teglmurede partier står hvide ligesom også tårn og våbenhus. Tagbeklædningen består af bly på skib og kor og tegl på tårn og våbenhus.

Den romanske kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Sønder Omme Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre. Kirkens grundplan er den traditionelle, romanske med skib og et lidt smallere kor mod øst.

Til- og ombygninger

Ombygningen i 1620 forøgede kirkens areal med godt en tredjedel. Kirkens gamle vestgavl blev taget ned og kvaderstenene genanvendt i de nye mure og i det lille klokketårn, der rejstes vest herfor. En rundbuet arkade i kirkens vestmur sætter tårnrummet i forbindelse med kirkerummet.

Tårnet, som stod færdigt i 1622, har gavle mod øst og vest med glamhuller, hvorfra klokkens klang kan undslippe. Det er oprindeligt bygget som et såkaldt styltetårn, og har haft fritstående piller og åbne arkader mod de frie sider, som senere er tilmuret, formentlig i 1700-tallet.

Inventar i Sønder Omme Kirke

Inventaret i Sønder Omme Kirke er fra flere forskellige perioder af kirkens lange historie.

Døbefont fra romansk tid

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er af enkel, sydvestjysk type, som har glatte kummer. Foden har form som en søjlebase med indhuggede skjoldfelter. Kummen er halvkugleformet og med rundstav ved mundingen samt to små indhuggede indvielseskors på randen.

Inventar fra renæssancen

Den rigt udsmykkede og detaljerede prædikestol fra 1596 har fire fag med relieffer i arkader adskilt af søjler. Fagene har relieffer af syndefaldet, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten – alle med forgyldte bibelindskrifter. Prædikestolen står i skibets sydøsthjørne med opgang gennem triumfmuren mellem kor og skib.

Alterprydelse fra nyere tid

Kirkens alterprydelse består af et mosaikvindue mod øst og et stiliseret krucifiks bestående af en figur i forgyldt træ og et kors af tynde, sorte jernrør udført af billedhugger Erik Heide i 1992.

Gravminder

Opsat i kirkens tårnrum ses en gravsten fra omkring 1700-1725 opsat over en ukendt person. Den er udført i sortgrå kalksten med rester af indhugget skrift omgivet af oval laurbærkrans. Herover ses et englehoved og underneden et hjerteformet skriftfelt. I hjørnerne er billeder af evangelisterne. Også i kirkens våbenhus ses flere ældre gravsten – de fleste fra 1600-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig