Sæby Kirke.
Sæby Kirke (Roskilde), august 2004.
Sæby Kirke (Roskilde), august 2004.
Sæby Kirke er i udgangspunktet en romansk landsbykirke, som i lighed med andre kirker bygget i samme periode, har gennemgået flere ombygninger i sin eftertid. I dag bærer kirken udvendigt præg af at være et gennemført nygotisk byggeri, som er et produkt af en stor ombygning af kirken i 1824, som indbefattede, at man byggede nye mure op udvendigt over hele kirkens ældre dele.
Kirken ligger i landsbyen Sæby, ca. 10 km nordvest for Roskilde.
Kirken har bestået af et kor og skib fra romansk tid, hvoraf det kun er sidstnævnte som der i dag stadig er rester af. Senere i middelalderen, i gotisk tid, blev et tårn rejst ved skibets vestende. Det middelalderlige våbenhus og sakristi kendes, men står ikke længere, og er erstattet af en stor østforlængelse af skibet med korsarme mod både syd og nord i 1824, hvor også den ydre skalmuring af kirken med gule mursten stammer fra.
I dag står kirken i blank mur med synlige byggematerialer fra istandsættelsen fra 1824, mens taget er belagt med røde tegl med undtagelse af tårn og apsis, som har blytag.
I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Sæby Kirke, hvor de ældste dele er bygget af frådsten. Det eneste der er tilbage af den oprindelige, romanske kirke er skibets langmure, hvis ydre i dag dækkes af skalmuringen fra 1824. Men kirkens grundplan har fra den tidligste tid været den traditionelle, romanske med kor med apsis mod øst og skib.
Tårnet mod vest er opført i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten. Tårnrummet anvendes i dag som våbenhus, og er dækket af et oprindeligt krydshvælv. De gotiske mure dækkes, ligesom resten af kirken, af skalmuringen fra 1800-tallet, og er kun delvist bevaret. Tårnet har øverst trappeformede, kamtakkede gavle efter gotisk forbillede og glamhuller mod hvert verdenshjørne, hvorfra klokkens klang kan undslippe.
Fra skriftlige kilder ved man, at dele af kirken er styrtet ned i 1823, hvorfor en stor ombygning af kirken påbegyndes i 1824. Ombygningen omdanner kirken til en såkaldt korskirke med et tværskib. Tværskibet består af søndre og nordre korsarm, hvoraf sidstnævnte består af et delvist bevaret middelalderligt sakristi. Det romanske kor blev nedrevet og erstattedes med et nyt i nygotisk stil med krydshvælv og halvkuppelhvælv i apsissen.
Indvendigt præges kirkerummet særligt af de gule vægge og loftsbuer og de hvælvede lofter, som for skibets vedkommende stammer fra omkring år 1400, mens korets er fra den store ombygning i 1800-tallet. Apsissens indre med lyseblå bemaling. Kirkens større inventarstykker, såsom kirkebænke, står i blank eg.
Inventaret i Sæby Kirke er fra flere forskellige perioder af kirkens lange historie. Dog er intet af det middelalderlige inventar bevaret i kirken.
Kirkens alterkalk, bægeret til nadvervinen, er sammensat af dele fra forskellige tider. Dog ældst, er det sekskantede skaft fra omkring 1550, som minder om alterkalken i Roskilde Vor Frue. Foden med Københavns bystempel er fra 1682.
Altertavlen består af et højt, smalt maleri af C.W. Eckersberg i 1823, som forestiller den opstandne Kristus, som viser sig for kvinderne ved graven. Maleriet er indsat i en samtidig, spidsbuet ramme med forgyldte akantusornamenter.
Prædikestolen er udført i empirestil i 1824 og er cylindrisk med en stor forgyldt bibelindskrift. Lydhimlen over prædikestolen har akantusranker under en krans af egeblade. Prædikestolen står i en hvid bemaling med gyldne ornamenter og indskrifter.
Indmuret i skibets sydmur, er en gravsten fra 1798 sat over sognedegn Ole Hansen Winther. Det er en rød sandsten med fordybede bogstaver og ophøjet skriftfelt, hvis øverste kant er halvrundt afsluttet og flankeres af to rosetter.
Under det middelalderlige nordre kapel fandt man i 1928 rester efter en muret begravelse med en del sammenstyrtede kister med rigt udsmykkede messingbeslag, som i dag er anbragt på fire trætavler og ophængt i kirken.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.