Säffle er en industriby ved Vänern i Sverige med 9.200 indbyggere (2020).

Byen er meget ung og skylder Säffle kanal sin oprindelse. Hovedstrøget på tværs af elven har omkring Stortorget endnu bevaret den ældste træbebyggelse fra 1800-tallets sidste halvdel. Vest for bykernen ligger flere store virksomheder, bl.a. underleverandører til Volvo og Electrolux. Jernbanen mellem Karlstad og Göteborg adskiller bycentret og det dominerende industriområde. Marinmotormuseet lidt nord for byen rummer 200 bådmotorer og vidner om byens tidligere kendte produkter. I den nærliggende landsby Kyrkerud fødtes digteren Esaias Tegnér. Säffleoperan har virket siden 1974.

Säffle kanal

Kanalen forbinder Vänern med søsystemet Byälven-Harefjorden-Glafsfjorden, Vikingaleden, der i bronzealderen var en vigtig færdselsåre, omgivet af gravhøje. Den 80 km lange vandvej, der for de 400 meters vedkommende er gravet, blev anlagt 1827-1837 og ombygget 1866-1867. Den kan benyttes af fartøjer med indtil 3 m dybgående. I Säffles sydlige del reguleres vandstanden med en sluse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig