Rüdiger von der Goltz, 1865-1946, tysk general. Efter krigstjeneste i 1. Verdenskrig blev Goltz i begyndelsen af 1918 sendt til Finland i spidsen for den tyske "Østersødivision", der i Den Finske Borgerkrig nedkæmpede dele af Den Røde Garde. I 1919 var Goltz øverstkommanderende for de tyske tropper, der bekæmpede Den Røde Hær i Baltikum.