Faktaboks

Ryszard Kapuściński
Født
1932
Død
2007

Ryszard Kapuściński, 1932-2007, polsk journalist og forfatter. Kapuściński var 1964-74 det polske pressebureau Agencja Prasowas (PAP) eneste udenrigskorrespondent, og han opnåede her et nøje kendskab til Sovjetunionen og tredjeverdenslande.

Hans dybdeborende, stilsikre reportager, som blev skrevet med varme og ironi, gav et nuanceret billede og er oversat til mange sprog, bl.a. Kejseren (1978, da. 1984) om Etiopien, Fodboldkrigen (1978, da. 1991) om bl.a. Mellemamerika og Imperium (1993, da. 1994) om Sovjetunionen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig