Rye Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Rye Kirke, hvor de ældste dele er bygget af frådsten. Kirkens grundplan er den traditionelle, romanske med kor med apsis mod øst og skib. Den romanske apsis dækkes af et oprindeligt halvkuppelhvælv, mens resten af kirken ellers har haft flade trælofter, som det stadig står med i dag.

Både tårn og nordkapel er i udstrakt grad opført af genanvendte munkesten, som var senmiddelalderens foretrukne byggemateriale. Derfor må det formodes at kirken sandsynligvis har haft ældre middelalderlige tilbygninger som forgænger for de nyere.

Nordkapellets indre er dækket af et fladt loft ligesom skibet, og står i dag i forbindelse med skibet via to høje, runde arkader, som er opført i 1929. Tårnrummet forbindes ligeledes til skibet via en høj rundbue. Hele tårnets øverste parti er et produkt af en ombygning af tårnet i 1770 som er opført efter gotisk stilmæssig indflydelse. Øverst har tårnet parvise glamhuller mod hvert verdenshjørne, hvorfra klokkens klang kan undslippe. Tårnets gavle har trappeformede kamtakker og blændingsdekorationer i form af høje, murede nicher – et typisk træk ved gotisk arkitektur, som man har ladet sig inspirere af.

Våbenhuset fra 1886 er opført af moderne mursten, og afløser et tidligere, formentligt gotisk våbenhus på samme plads. Gavlen er usmykket med en enkel korsblænding.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de flade trælofter, som er malet i en grå nuance med mørkere bjælker. I kirkens apsis ses et stort romansk kalkmaleri.

Kalkmaleriet i apsissen er skabt af Jørlundeværkstedet og dateret til ca. 1150. Det blev fremdraget og restaureret i 1969. Maleriet er en såkaldt Majestas Domini-fremstilling, som forestiller den tronende Kristus i sin herlighed med højre hånd oprakt til velsignelse. Fremstillingen er et yndet motiv i romansk kunst.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den har en firesidet fod med store hjørneblade og derimellem en lodret rundstav. Den enkle, udekorerede kumme har en rundstav under kanten og en profilering ved mundingen. I døbefonten er et fad fra 1550-1575 som har motiv af bebudelsen omgivet af en bort med hjorte og hunde.

Det sengotiske korstræ, som er det eneste, der er tilbage af et sengotisk korbuekrucifiks, hvorpå der har hængt figuren af en korsfæstet Kristus. Korstræet har cirkelfelter med evnagelistsymboler og hulede skiver langs kanten. Korstræet hænger i dag på korets nordre væg.

Prædikestolen i barokstil er udført i 1661. De tre storfelter har slægtsvåbenskjolde og derover skriftbånd. På hjørnerne står kraftige, snoede søjler. Ovenover prædikestolen hænger den sekssidede lydhimmel med rigt profileret underside med en svævende due i midten.