Ryd Kloster

Ryd Kloster, cistercienserkloster i Sydslesvig ved Flensborg Fjord, grundlagt 1210 ved overflytning fra Guldholm Kloster. Klostret fungerede endnu i få år efter Reformationen indtil 1541. Stedet tilfaldt i 1582 hertug Hans d.y., som på stedet opførte slottet Glücksborg.

Faktaboks

etymologi:
Stednavnet kendes fra 1397 som Rude closter, efter landsbyen Ryde, 1209 Rythie, identisk med gammeldansk *rythia 'rydning'.

Klostertomten er skjult under søen omkring slottet, men under tømning heraf er bygningsrester og murede grave påvist.

Rydårbogen blev ført i dette kloster.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig