Ryanair.

.

Ryanair, irsk lavpris-luftfartsselskab stiftet i 1985 af bl.a. Tony Ryan (1936-2007). Ryanair flyver årligt mere end 81 mio. passagerer til europæiske og nordafrikanske destinationer og har ca. 9500 ansatte (2014).

Som lavprisselskab har Ryanair ofte været kritiseret af både konkurrenter og passagerer for sin prispolitik, talrige skjulte gebyrer, for lidt brændstofreserve samt sin personalepolitik, hvilket alt sammen muliggør lave billetpriser.

Ryanair har på ruter til Danmark bl.a. anvendt Billund og Aarhus lufthavne. I 2015 opererede selskabet kortvarigt fra Københavns Lufthavn, Kastrup; i begyndelsen under demonstrationer og protester fra fagforeninger, der ønskede, at Ryanair skulle indgå danske overenskomster med basens ansatte. En varslet konflikt i juli 2015 medførte, at Ryanair lukkede sine baser i både København og Billund. Lavprisselskabet flyver dog fortsat til og fra destinationer i Danmark.

Ryanairs danske hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig