Faktaboks

Ruth Heilmann
Født
1945

Ruth Heilmann, f. 1945, grønlandsk politiker. Ruth Heilmann, der er læreruddannet, var 1997-2001 borgmester i den daværende Maniitsoq Kommune efter at have siddet i kommunalbestyrelsen for Siumut siden 1989. I 1995 blev hun valgt til Landstinget og var landsstyremedlem for undervisning i 2002 og for familie og sundhed i 2003.

Da Jonathan Motzfeldt i 2008 trak sig som formand for Landstinget efter beskyldning om sexchikane, blev Ruth Heilmann valgt til posten, som hun besad frem til juni 2009. Hun blev Grønlands første kvindelige Landstingsformand.

Ved valgene 2013 og 2014 blev hun ikke valgt ind i Inatsisartut (Landstinget), men fungerede som en af Siumuts stedfortrædere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig