Ruslands sundhedsforhold

Rusland (Sundhedsforhold), Antallet af fødsler er faldet dramatisk, fra ca. 17 pr. 1000 indb. pr. år omkring 1985 til 9 i 1996. Børnedødeligheden er faldet svagt fra 22 pr. 1000 levendefødte i 1980 til 17 i 1996.

Middellevetiden har fra begyndelsen af 1980'erne undergået kraftige svingninger, mest udtalt for mænd. I 1996 var den 72,5 år for kvinder og 59,8 år for mænd, formentlig den største kønsforskel i verden. Forøgelsen af middellevetiden indtil midten af 1980'erne tilskrives til dels Gorbatjovs restriktive alkoholpolitik. De følgende års stigende dødelighed har flere årsager, hvoraf en er det delvise sammenbrud af sundhedsvæsenet. Et stærkt forøget alkoholforbrug har medført stigninger i forekomsten af voldelig død og forgiftningsdødsfald, herunder pludselig hjertedød hos yngre og midaldrende mænd formentlig forårsaget af hjerterytmeforstyrrelser pga. akut alkoholforgiftning. Dødeligheden hos mænd pga. hjertesygdomme lå i begyndelsen af 1990'erne 2-3 gange højere end i Danmark og for voldelig død 30 gange højere. Dødeligheden pga. kræft har i perioden 1985-96 ligget ca. 10% under den danske. Hyppigheden af lungekræft hos mænd har i samme periode ligget lidt højere end i Danmark, mens russiske kvinder havde en brystkræfthyppighed på ca. halvdelen af den danske.

Et resultat af sundhedsvæsenets forfald er stigningen i forekomsten af smitsomme sygdomme. Syfilis steg fra 4 tilfælde pr. 100.000 indb. i 1988 til 263 tilfælde i 1996, mens difteri steg fra 0,4 tilfælde i 1988 til 27 tilfælde i 1994.

Det sovjetiske sundhedsvæsen var præget af central styring og finansiering. Det havde et overdimensioneret sygehusvæsen, mange læger, især speciallæger, samt en svagere primær sundhedstjeneste, som også anvendte nødtørftigt uddannede læger.

Ved en ny lovgivning i 1992 blev store dele af ansvaret for sundhedsvæsenet decentraliseret. I de følgende år gennemførtes reformer, der tillod oprettelse af private forsikringsordninger, som blev understøttet af en føderal sygesikringsfond og tilsvarende regionale fonde. Også private klinikker blev tilladt oprettet.

Det angives, at Rusland i 1996 brugte 2,2% af BNP på sundhedsvæsenet, som i slutningen af 1990'erne fortsat er i finansiel og faglig krise. Det har således måttet indskrænke antallet af sygehuse, men med 1157 senge pr. 100.000 indbyggere i 1996 er der dog fortsat over dobbelt så mange sygehussenge som i Danmark. I 1996 var der 407 læger pr. 100.000 indb., ca. 35% flere end i Danmark. Antallet af sygeplejersker er lidt højere end i Danmark.

I 2002 kom det frem, at antallet af AIDS-syge og HIV-smittede i Moskva var steget eksplosivt. Epidemien var blevet forværret af de mange tilflyttere uden opholdstilladelse, idet de ikke havde adgang til byens sundhedssystem.

Læs mere om Rusland.