Rupert's Land, (efter Rupert), Prince Rupert's Land, historisk betegnelse for de områder i det nordlige og vestlige Canada, som afvandes i Hudson Bay. I 1670 skænkede den engelske konge området til det nyoprettede Hudson's Bay Company, ledet af hans fætter prins Rupert, som besad det, indtil det i 1870 blev købt af Canada.