Rumæniens sundhedsforhold

I 1970 var middellevetiden for mænd i Rumænien 65,7 år og i 1996 65,1. For kvinder var de tilsvarende tal 70,3 og 72,8. Spædbørnsdødeligheden i 1996 var 22,3 pr. 1000 levendefødte, mere end tre gange højere end den danske, men dog et fald fra 49,3 i 1970. Abort var strengt forbudt før 1990, men i 1996 var der ca. to aborter for hver fødsel.

Ca. ²/₃ af alle dødsfald skyldes hjerte-kar-sygdomme, og andelen er fortsat stigende. Forekomsten af tuberkulose er tiltagende, og i 1996 var der 107 tilfælde pr. 100.000 indbyggere, dvs. ti gange så mange som i Danmark. Et særligt problem udgør hiv-smitte hos børn, idet man anslår, at ca. halvdelen af alle smittede børn i Europa er rumænske. Smitten var dels forårsaget af anvendelse af blodtransfusion til at korrigere fejlernæring, dels af mangel på sterilt engangsudstyr.

Rumænien brugte i 1990'erne ca. 3% af BNP på sundhedsvæsenet, og alle midler blev fordelt fra det centrale sundhedsministerium til regionerne. I 1996 havde landet 76 sygehussenge pr. 10.000 indbyggere og i 1995 20 læger, af hvilke 41% er praktiserende læger, og 57 sygeplejersker pr. 10.000 indbyggere i det offentlige sundhedsvæsen. Sygehusene suppleres med et stort antal poliklinikker med speciallæger og ca. 6000 klinikker med praktiserende læger.

I 1990'erne er der åbnet en række private lægeklinikker, der ikke er undergivet regulering. Med virkning fra 1999 introduceredes en tvungen sygeforsikringsordning baseret på betaling af 14% af lønnen til et centralt fond, som er ansvarligt for distribution af midlerne til regionernes sundhedsvæsen.