Industri, især sværindustri og mekanisk industri, spillede en dominerende rolle gennem mange års kommunistisk styre. Også energiproduktion, minedrift og kemisk industri blev fremmet. Men årtiers rovdrift på råvareresurserne har mange steder resulteret i voldsom forurening og miljøødelæggelse. Rumænien indledte grundlæggende reformer i 1990. De omfatter en hårdt tiltrængt modernisering af et nedslidt og forældet produktionsapparat, tilpasning til ændrede afsætningsforhold og en samtidig omstilling fra planøkonomi og kommunistisk organisation til markedsøkonomi, decentralisering og privat organisering. Både modernisering og omstilling har været besværlig og er gået langsomt. 1990'erne prægedes af arbejdsløshed, strejker, energimangel, høj inflation og stagnerende eller faldende produktion, heriblandt fødevareproduktion, og forringelse af de sociale vilkår.
Industrien beskæftiger 1/3 af arbejdsstyrken. Mens kemisk industri og cementindustri er vidt udbredt, er jern- og stålindustri koncentreret i byerne Hunedoara, Reşiţa og Galaţi, maskin- og transportmiddelindustri i Bukarest og Braşov, mens petrokemisk industri findes nær byerne Ploeşti og Piteşti. Der findes kobberudsmeltning i Baia Mare, hvor der også produceres aluminium, bly, zink og uran. De vigtigste oliefelter ligger i et bælte langs foden af Sydkarpaterne (De Transsylvanske Alper), hvorfra der fører rørledninger til Constanţa ved Sortehavet. De største naturgasfelter findes i Transsylvanien. Sten- og brunkul brydes flere steder, især nær Petroşeni, Rumæniens vigtigste kulfelt.
Landbruget optager næsten 2/3 af arealet og beskæftiger 37 procent af arbejdsstyrken (1994). Hvede og majs er de vigtigste afgrøder, som dyrkes i stort omfang på de udstrakte sletter og plateauer. Andre vigtige afgrøder er maltbyg, kartofler, solsikker, hør, sojabønner, tobak og grøntsager. Desuden findes et stort kvæg- og fårehold. I Karpaterforlandet dyrkes frugt: æbler, blommer og pærer samt druer, der anvendes til fremstilling af vin af høj kvalitet. Landbruget, der tidligere var stats- og kollektivt drevet, gav dog plads til private jordlodder. Erhvervet blev imidlertid sat meget tilbage af "systematiseringen", dvs. Ceauşescu-regimets storstilede, men fejlslagne forsøg på at øge det statsejede landbrugsareal, samle bønderne i byer og assimilere mindretallene. Da denne politik blev opgivet, havde den ødelagt hele landsbysamfund og været årsag til folkeflytninger og faldende landbrugsproduktion.
Øvrige erhverv. Skovbrug udnytter mere end 1/4 af arealet, først og fremmest i bjergene, og er grundlaget for tømmer-, papir- og træindustrien, hvor forarbejdede varer som fx møbler spiller en stor rolle. Fiskeriet, der især foregår i Sortehavet og Donau, har stadig stigende betydning for befolkningens ernæring. Serviceerhvervene beskæftiger ca. 30 procent, og virksomhederne er generelt mange og små. Turisme spiller en stor rolle ved Sortehavet og i Karpaterne.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.