I Sydrumænien findes kædedanse, som har fællestræk med kædedansene på Balkan. De vigtigste typer er hora, sârba og brâu samt rustem, geampara og schioapa.

Mands- og pardansene fra Transsylvanien og Moldavien danner bro mellem Central- og Sydøsteuropa. I bjergområdet danses mandsdanse, der har rødder i den karpatiske hyrdekultur, som gruppedanse med energiske stampetrin i synkoperet rytme. I det centrale Transsylvanien udføres dansene i suite og indledes af purtata, en skridende pardans, efterfulgt af drejedansen învârtita i moderat tempo og af mandsdansen fecioreasca med spring og slag med håndfladerne på benene; pardansen harţag med piruetter i hurtigt tempo afrunder suiten. I Moldavien kan pardansen ses som en videreudvikling af polkaen.

Under kommunismen blev de traditionelle danse brugt som symbol på national og politisk enhed. Landet har endnu i 1990'erne en levende dansetradition.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig