Rudolf von Delbrück var en tysk embedsmand og politiker. Som ledende embedsmand i det preussiske handelsministerium stod Delbrück i 1850'erne og 1860'erne i spidsen for en frihandelsorienteret politik. Preussens dominans inden for det tyske toldforbund skulle styrkes på Østrigs bekostning.
I tiden omkring den tyske samling i 1871 var han som præsident for Bismarcks rigskanslerkontor arkitekten bag den liberale økonomiske politik, der med næringsfrihed og frihandel moderniserede den tyske økonomi. Delbrück tog sin afsked i 1876, da Bismarck favoriserede økonomisk protektionisme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.