Rubén Darío, 1867-1916, nicaraguansk forfatter. Hans navn er uløseligt forbundet med modernismen i spansksproget litteratur; digtsamlingen Azul (1888, Blå) placerede ham som indvarsler af en ny epoke, der brød med trivialiteten i samtidens digtning. Darío var kosmopolitisk orienteret, og bl.a. på sine rejser i Europa stiftede han bekendtskab med den franske symbolisme, der blev en væsentlig inspiration. Hans poesi er karakteriseret ved den sensualistiske dyrkelse af eksotiske og aparte temaer, billedsprogets overdådighed og det klanglige raffinement. Dermed distancerede han sig radikalt fra idéen om litteratur som realistisk registrering og hævdede poesien som selvgyldigt æstetisk projekt.