Royal Anthropological Institute

Artikelstart

Royal Anthropological Institute, selskab stiftet 1871 i London til fremme af den antropologiske videnskab. Instituttet blev oprettet af amatører, men tæller nu hovedsagelig fagantropologer blandt sine medlemmer. Det tegner en bred opfattelse af antropologien og forener biologer, arkæologer og socialantropologer, der studerer menneskehedens nedstamning, forhistorie og kultur.

Instituttet afholder foredrag og æresforelæsninger, uddeler priser og stipendier og udgiver tidsskrifterne Journal of the Royal Anthropological Institute og Anthropology Today.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig