Roubaix

Artikelstart

Roubaix, nordøstlig forstad til den franske by Lille; ca. 95.900 indb. (2013). Roubaix har en omfattende tekstilproduktion og nogle af Europas største postordreforretninger. Den er ligesom nabobyen Tourcoing vokset sammen med Lille til et samlet byområde.

Roubaix opnåede i 1469 et privilegium, som tillod fabrikation af klædevarer; i 1700-t. var byens tekstilindustri begrænset af Lilles monopol. I 1800 havde byen kun 8000 indbyggere, men i løbet af 1800-t. skete en kraftig ekspansion. På baggrund af fri konkurrence, specialisering og tilstrømning af belgisk arbejdskraft blev Roubaix sammen med Tourcoing centrum for klædeproduktion med ca. 200 fabrikker. I 1900 havde byen 124.000 indbyggere.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig