Roslev Kirke fik i 1900-tallet tilføjet en korsarm for at gøre plads til en voksende menighed.
Roslev Kirke er en sognekirke, der ligger på en bakke sydligt i Roslev by, ca. 15 km nord for Skive i den centrale del af halvøen Salling.
Roslev, der er en af de større byer i Salling, oplevede efter Sallingbanens (Skive-Glyngøre) åbning i 1884 en opblomstring og befolkningstilvækst. Denne vækst ses også i kirkebygningen, hvor man i 1900-tallet tilføjede en korsarm for at gøre plads til den voksende menighed.
Kirkegården indhegnes af stendiger og er i nyere tid blevet udvidet mod syd. På kirkegården, vest for kirken, er der registreret en arkæologisk lokalitet (jernaldergrav). Ved den østlige indgang er en romansk vinduesoverligger bygget ind i diget, mens en retvinklet sten med kløvemærker er bygget ind i digets nordside. I kirkegårdens nordvestlige hjørne er en ældre bygning delvist bygget ind i diget.
Roslev Kirke set fra syd.
Roslev Kirkes hvidkalkede våbenhus er opført af mursten i starten af 1900-tallet.
Kirkens bygningshistorie er kendetegnet af flere overordnede faser fra romansk tid og frem til senmiddelalderen. Materialeanvendelse og formsprog er kendetegnende for området, herunder den typisk vestjyske udformning på tårnet med et øst-vest-vendt saddeltag.
Bygningen udgøres af et romansk apsis, kor og skib, et sengotisk tårn i vest samt et våbenhus mod nord og en udbygning på sydsiden, begge fra 1900-tallet. De romanske dele er opført i granitkvadre over en sokkel med skråkant og står i blankt facademurværk med synlige sten og hvidkalkede detaljer.
Tre romanske vinduer er i nyere tid blevet genåbnet: Et i apsissen, et i korets nordside og et i skibets nordside. De oprindelige døre er bevaret, den sydlige er dog tilmuret. Over både nord- og syddør er der glatte tympanonfelter, dvs. overliggere.
Det sengotiske tårn er opført i kvadre, rå kampesten og munkesten. Hele tårnet står hvidkalket med synlige konturer af murværket under kalken. Facaderne præges af murankre, dvs. metalkonstruktioner, der går igennem muren og holder den sammen, de fleste overkalkede. Tagfladen er øst-vest-vendt, og gavlene er glatte. Opgang til mellemstokværket, dvs. mellemetagen, sker udefra via en trappe på tårnets sydside.
Våbenhuset er opført i mursten i starten af 1900-tallet. Det står i dag helt hvidkalket. Korsarmen mod syd blev opført i 1944 som løsning på menighedens vokseværk, og den er også opført i mursten (hvidkalket) over en skråkantet sokkel.
Indvendigt er væggene hvidkalkede, og koret og skibet dækkes af grågrønne bjælkelofter. Kor- og apsisbue er i behold: I korbuen er der profilerede kragbånd, dvs. de nederste sten, som buen hviler på. Apsissen dækkes af halvkuppelhvælv, som blev ombygget ved istandsættelsesarbejder i 1944. Opgang til prædikestolen sker gennem triumfmuren, og kirkens stoleværk, dvs. kirkebænkene, er malet i grå nuancer. Tårnrummet dækkes af krydshvælv, mens korsarmen er dækket af bjælkeloft og anvendes til siddepladser for menigheden.
Skibet og apsissen har blytag, mens de øvrige bygninger har tegltag. Kirkens tagværk består af ombyggede trækonstruktioner med ældre, genanvendte dele i både spær, hanebånd og skråstivere.
På Roslev Kirkes tårn ses overkalkede murankre, som er metalkonstruktioner, der går igennem muren og holder den sammen. Taget er øst-vest-vendt og gavlene er glatte.
I 1944 udførtes en omfattende hovedistandsættelse af kirken ved arkitekt Søren Vig-Nielsen (1876-1964).
Det historiske inventar rummer væsentlige dele fra middelalderen og 1600-tallet.
Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit med en usædvanlig stor kumme og en firkantet fod.
Kirkeklokken er også middelalderlig, støbt af klokkestøber Nicolaus i anden halvdel af 1300-tallet.
Det nu ombyggede alterbord er opført af granitkvadre, som kan være fra en ældre, romansk opstilling.
Det eftermiddelalderlige inventar præges især af altertavle og prædikestol, som begge er renæssancearbejder fra 1600-tallet. Altertavlen består af storstykke, sidefelter og topstykke. I storstykkets midtfelt er der et nyere maleri ,"Korsfæstelsen", fra 1800-tallet. Midtfeltet flankeres af fire søjler med kannelurer, dvs. lodrette riller, samt af to smalle og profilindrammede sidefelter. På sidefelterne er der opsat udsmykkede sidevinger.
Tavlen krones af en gesimsfrise med tekstfelter og derover af en trekantet gavl med et malet såkaldt Gudsøje-motiv. Forneden afsluttes tavlen af et postament, dvs. fodstykke, med løvehoveder og tekstfelter. Rammeværkets staffering, dvs. bemaling og udsmykning, er udført i 1932 på baggrund af spor af en 1700-talsstaffering. Tekstfelterne blev alle opmalet i 1932.
Prædikestolen har fire felter med glatte fyldninger, der på hjørnerne flankeres af søjler. På gesimsfrisens fremspring er der englehoveder, og under postamentets fremspring er der ophængt kugler. Prædikestolens staffering er udført i 1931 på baggrund af en 1700-talsstaffering.
I kirken hænger der et ældre maleri, "Korsfæstelsen", fra 1700-tallet, som muligvis er et tidligere altertavlemaleri.
Kirkens alterkalk er et rokokoarbejde fra 1769, skænket af Christian Steensen Kjærulff (1738-1777) og Johanne Marie Jensdatter Batum (1725-1777), tidligere ejere af Østergård.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.