Rosalía de Castro, 1837-1885, spansk digter, hvis værk udgør et højdepunkt i den spanske romantik og præmodernisme. Hun skrev, som noget nyt, på galicisk, hendes nordvestlige hjemstavns oversete sprog. Digtene i hendes anden samling Cantares gallegos (1863, Galiciske sange) lægger sig tæt op ad den folkelige poesi, men giver den øget personlig intensitet, især i den nostalgiske beskrivelse af landskabet. Mange af disse digte er i dag blevet folkeeje og opfattes som anonyme folkedigte. Senere digtsamlinger bærer præg af den pessimisme, der langsomt fik tag i Spaniens intellektuelle op til det spanske imperiums sammenbrud i 1898. Hendes hovedværk, En las orillas del Sar (1884, Ved Sars bredder), skrevet på castiliansk, beskriver hendes erkendelse af ensomhed i religiøs krise.