Rosalind Franklin

Faktaboks

Rosalind Franklin
født:
1920
død:
1958

Rosalind Franklin forskede i begyndelsen af sin karriere i grafitdannelsen i opvarmede carbonforbindelser; et emne af stor vigtighed for bl.a. kernekraftindustrien. Udateret fotografi.

.

Rosalind Franklin, 1920-1958, britisk biofysiker, som spillede en afgørende rolle i klarlæggelsen af DNA's molekylære struktur. Under sit arbejde i det biofysiske laboratorium ved King's College i London 1950-53 anvendte Rosalind Franklin røntgendiffraktion til at "opmåle" DNA, så dets struktur kunne beregnes. Der hersker enighed om, at James D. Watson og Francis Crick ikke ville have været i stand til at opstille deres model for DNA's struktur uden Rosalind Franklins arbejde; hun ville have været selvskrevet til at være med i den nobelpris i medicin, som Crick, Watson og M. Wilkins efter hendes død modtog i 1962.

Fra 1953 arbejdede Rosalind Franklin bl.a. med virus med enkeltstrenget RNA som arvemateriale ved Birkbeck College i London.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig