Faktaboks

Rolf Gjedsted
Født
24. februar 1947
Død
18. juli 2022

Rolf Gjedsted var en dansk forfatter.

Rolf Gjedsted tilhørte den gruppe af unge forfattere, der i slutningen af 1960'erne skabte nye tekstformer ved at blande genrer og kunstarter. Deres digtning var bl.a. inspireret af rockmusikken, og den udnyttede både trivialgenren og ældre litteratur. Debutbogen, Englefronten (1969), blev indledningen til et farverigt forfatterskab, ofte med en spansk motivkreds.

De "bevidsthedsudvidende" tekstformer ledte både frem til meditative digte som i samlingen Dagene brænder i ryggen (1983) og til bredt fortællende historiske romaner som Fordærvede kvinder, begyndelsen på en trilogi om 1600-tallets København og Nordeuropa, der udkom 1991-1992.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig