Rochester (New York) er en havneby ved Ontariosøen i staten New York, USA. Den har 210.600 indbyggere (2021). Rochestre har en betydelig havneomsætning og en stor og alsidig industri. Her ligger hovedsædet for Eastman Kodak Company og afdelinger af bl.a. Bausch & Lomb, Xerox og andre verdensomspændende high tech-virksomheder. Til University of Rochester hører den velrenommerede Eastman School of Music. Rochester, der blev grundlagt 1817, fik en hurtig vækst efter færdiggørelsen af Eriekanalen 1825.

Det var i Palmyra i nærheden af Rochester, at Joseph Smith grundlagde mormonkirken, efter at han efter eget udsagn havde fundet fire guldplader med et nyt testamente i 1827.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig