Robin Williams

Faktaboks

Robin Williams

Robin McLaurin Williams

født:
21. juli 1951
død:
11. august 2014

Robin Williams ved People's Choice Awards 2007, hvor han modtog prisen for "Sjoveste mandlige stjerne".

.

Robin Williams var en amerikansk filmskuespiller. Han blev kendt gennem tv-serien Mork and Mindy (1978-82).

Robin Williams' fortid som standupkomiker har båret flere af hans komiske roller, fx i Mrs. Doubtfire (1993), men hans bedste præstationer indeholder en underliggende desperation og melankoli, fx i The World According to Garp (1982, Verden ifølge Garp), Good Morning Vietnam (1987), Dead Poets Society (1989, Døde poeters klub), Awakenings (1990, Livet længe leve) og Good Will Hunting (1997). I sidstnævnte spiller han over for Matt Damon, og hans præstation i rollen som psykolog for det utilpassede matematiske geni indbragte ham en Oscar for bedste mandlige birolle. Han huskes desuden for Cadillac Man (1990), The Fisher King (1991) og Jumanji (1995).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig