Robert Siodmak, 1900-1973, tysk-amerikansk instruktør. Siodmak debuterede med hverdagsdramaet Menschen am Sonntag (1929). Som jøde opholdt han sig fra 1940 i USA og lavede her atmosfæretætte, psykologiske thrillere som Phantom Lady (1944, Vidne søges), gysere som The Spiral Staircase (1946, Vindeltrappen) og kriminalfilm som The Killers (1946, Den der hævner). Han huskes også for adventurefilmen The Crimson Pirate (1952, Den knaldrøde pirat). Efter tilbagevenden til Vesttyskland i 1953 lavede han bl.a. krigsdramaet Nachts wenn der Teufel kam (1957, Djævelen kom om natten).
Robert Siodmak
Faktaboks
Robert Siodmak
- Født
- 1900
- Død
- 1973
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.