Robert Merle, 1908-2004, fransk forfatter født i Algeriet; debuterede med krigsromanen Week-end à Zuydcoote (1949, da. Den sidste week-end, 1950), som han fik Goncourt-prisen for. Det vidtspændende forfatterskab konfronterer bestandig humanisme og barbari, således bl.a. La Mort est mon métier (1952) om kz-lejrens pligtopfyldende kommandant og Malevil (1972) om en gruppe overlevende efter et atomangreb. De historiske romaner er talrige, bl.a. L'Idole (1987, da. Den blufærdige romerinde, 1989) og den store serie Fortune de France (1977ff).