Faktaboks

Robert L. Hansen

Robert Lasalle Hansen

Født
20. september 1890, København
Død
29. december 1982, Hillerød

Robert L. Hansen var en dansk biblioteksdirektør for Statens Bibliotekstilsyn (fra 1953 Bibliotekstilsynet) i perioden 1942-1959.

Efter magisterkonferens i romansk filologi og ni års ansættelse på Det Kgl. Bibliotek blev han i 1925 biblioteksinspektør ved Statens Bibliotekstilsyn. Som leder af Statens Biblioteksskole 1926-1946 fik han afgørende indflydelse på dens udvikling til læreanstalt.

Han blev konstitueret i embedet som biblioteksdirektør ved Thomas Døssings arrestation i 1942 og officielt udnævnt i 1946. Bibliotekspolitisk fastholdt han uden vaklen sin forgængers principper.

Robert L. Hansen har oversat flere klassiske franske forfattere til dansk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig