Robert Jungk

Faktaboks

Robert Jungk
født:
1913
død:
1994

Robert Jungk, 1913-1994, tysk-østrigsk forfatter og samfundskritisk fremtidsforsker, i 1933 emigreret til Paris, siden til USA; østrigsk statsborger fra 1967.

Robert Jungk har især været stærkt kritisk over for atomforskning og den tilhørende teknik. Som en metode til græsrodsarbejde har han introduceret fremtidsværksted.

Robert Jungks bøger var meget udbredte, fx Die Zukunft hat schon begonnen (1952, Fremtiden er allerede begyndt 1953), Heller als tausend Sonnen (1956, Stærkere end tusind sole 1957), Die Atom-Maschine (1966, Atommaskinen 1968) og Der Atom-Staat (1977, Atomstaten 1978).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig