Robert J. Aumann, Robert John Aumann, f. 8.6.1930, israelsk-amerikansk matematiker og økonom, uddannet i USA, fra 1956 ved Hebrew University i Jerusalem, professor 1968-2001. Aumann har udviklet og anvendt metoder fra matematisk spilteori til analyse af konflikt- og samarbejdsproblemer mellem forskellige aktører. Han har specielt beskæftiget sig med teorier for spil med asymmetrisk information, dvs. at den ene part i spillet har mere information end den anden, fx om konkurrerende virksomheders virkelige omkostninger eller om et andet lands militære slagkraft. Aumann fik nobelprisen i økonomi i 2005 sammen med den amerikanske økonom og politolog Thomas C. Schelling.
Robert J. Aumann
Faktaboks
Robert J. Aumann
- Født
- 8. juni 1930
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.