Robert Henriksen, 14.12.1890-17.5.1958, dansk civilingeniør. Efter studier i USA ansattes han i 1921 i ingeniør S.A. Fabers rådgivende firma og deltog her i arbejdet med at samle og samkøre dansk elproduktion på få store højspændingsværker. Dette arbejde fulgte han op som medlem af Elektricitetsudvalget af 1940 og af Elektricitetskommissionen af 1941. I 1938 blev han professor ved Polyteknisk Læreanstalt, og i 1950 efterfulgte han A.R. Angelo som direktør for NESA A/S. Ved sin død var han tillige formand for Danske Elværkers Forening og næstformand i Atomenergikommissionen.
Robert Henriksen
Faktaboks
Robert Henriksen
- Født
- 14. december 1890
- Død
- 17. maj 1958
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.