Faktaboks

Robert Harris
Født
1957

Robert Harris, f. 1957, britisk journalist og forfatter. Robert Harris fik et internationalt bestsellergennembrud med Fatherland i 1992 (da. Fædrelandet, s.å.). Rammen for den usædvanlige krimi er det kontra-faktuelle tankeeksperiment, at Nazityskland vandt krigen, og at man nu er i færd med at forberede fejringen af Adolf Hitlers 75-års-fødselsdag med den amerikanske præsident som æresgæst.

Enigma (1995, da. 1996, film 2004) har arbejdet med at afsløre tyskernes tophemmelige koder under 2. Verdenskrig som baggrund for en romantisk historie, mens Archangel (1998, da. Arkhangelsk, 1999) beskæftiger sig i spændingsromanens form med Josef Stalins slagskygge.

Pompeii (2003, da Pompeji, 2005) og Imperium (2006) er spændingsromaner fra antikken.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig