Faktaboks

Robert Peary

Robert Edwin Peary

Født
6. maj 1856, Cresson, Pennsylvania, USA
Død
20. februar 1920, Washington, D.C., USA
Portræt af Robert E. Peary, ca. 1960
Af /Arktisk Institut.
En af Robert Pearys hytter ved Fort Conger, Discovery Habour, Ellesmere Island, 1921.

Robert Edwin Peary på Nordpolen 1909 med kronometer, sekstant, kunstig horisont m.m.

.

Robert Peary var en amerikansk polarforsker og officer. Robert Peary, der i 1886 fra den grønlandske vestkyst var trængt ca. 160 km ind på Indlandsisen, foretog i 1892 en rejse fra Thuledistriktet over Indlandsisen til Nordøstgrønland, hvor han opdagede Independence Fjord, som han mente, var et sund – den såkaldte Peary Kanal – som han fejlagtigt mente, adskilte Peary Land fra den øvrige del af Grønland. Denne påstand blev tilbagevist af Danmark-Ekspeditionens undersøgelser i 1906-08.

Efter endnu en rejse til Independence Fjord i 1895 lykkedes det i 1897 for ham at få bragt nogle af Kap York-meteoritterne ud til kysten og afskibet til New York. I 1900 kørte Peary langs Peary Lands nordkyst til Kap Clarence Wyckoff og konstaterede dermed, at Grønland er en ø.

Denne rejse var en del af hans rekognosceringer til en Nordpolsfærd, som han gentagne gange forgæves forsøgte at gennemføre i årene 1893-1905. I 1905 var det med skibet Roosevelt som base ved Ellesmere Island, og i I foråret 1909 forsøgte Peary igen, atter med Ellesmere Island som udgangspunkt. Forinden havde hans sponsorer tydeligt tilkendegivet, at det nu var slut med deres generøsitet. Denne gang lykkedes det ham angiveligt den 6. april at nå Nordpolen sammen med fire Kap York-inuitter og sin tjener, Matthew Henson (1866-1955), der havde fulgt ham på alle hans rejser.

Ved hjemkomsten blev Robert Peary mødt af sin gamle ekspeditionskammerat Frederick Albert Cooks påstand om, at han havde nået Nordpolen allerede i 1908. Peary blev imidlertid troet, mens Cooks påstand med rette blev afvist. Knud Rasmussen beviste senere, at Cook og dennes inuit-ledsagere aldrig havde været nordligere, end at de hele tiden havde haft de nordcanadiske øer i sigte.

Nyere forskning har dog også sat spørgsmålstegn ved, om Robert Peary faktisk nåede helt til Nordpolen eller vendte om 50-100 km før målet. Således var Peary den eneste navigationserfarne på den sidste strækning inden Nordpolen, idet han undervejs pludselig valgte at bryde sit løfte om at lade den navigationserfarne skibskaptajn Bob Bartlett deltage her, ligesom Peary netop og kun på denne sidste strækning frem til polpunktet foretog fem dagsmarcher af sådanne længder, som aldrig før er set gennemført af ham eller hans samtidige i dette område af Arktis.

Litteratur: Rawlins, Dennis: Peary at the North Pole – Fact or Fiction, New York 1973 samt sammes artikel i "Polar Notes", nr. X, okt. 1970.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig