Faktaboks

Robert Corydon

Robert Peter Jes Corydon

Født
15. maj 1924, København
Død
21. august 1984

Robert Corydon var en dansk forfatter. Robert Corydons digte er helt fra debuten i 1950 skarpttegnede sansninger af natur og ting, opfattet som tegn, der fortæller om vilkårene for al væren.

Karakteristiske titler er Fuglespor (1952) samt Calligrapoetica (1968) med tegnede digte. De koncentrerede, næsten grafiske synsbilleder udtrykker en enhed mellem tingene og opleveren.

Robert Corydons senere, ofte længere digte handler bl.a. om civilisationens og menneskets forfald, således En måde at dø på (1979) og Nedslidningen (1981).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig