Robert Burns Woodward var en amerikansk organisk kemiker og Nobelprismodtager. Han var kun 20 år gammel, da han afsluttede sin uddannelse som ph.d., og han var professor ved Harvard University fra 1950.
Han blev mest kendt for sine organiske synteser: kinin (1944), kolesterol og kortison (1951), lysergsyre og stryknin (1954), reserpin (1956), klorofyl (1960), cefalosporin (1965) m.m. Højdepunktet var fremstillingen af B12-vitamin (1971).
Sammen med Geoffrey Wilkinson forklarede han i 1952 strukturen af det første metallocen, bis(η-cyclopentadienyl)jern, ferrocen. Sammen med Roald Hoffmann udviklede han i 1965 en teori, som kunne bruges til at forudsige reaktionsprodukterne ved en syntese; den fik senere navnet Woodward og Hoffmanns regel.
Robert Burns Woodward fik i 1965 tildelt Nobelprisen i kemi for sin indsats inden for organisk syntese.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.