Faktaboks

Robert Baden-Powell

Robert Stephenson Smyth Baden-Powell, 1st Baron Baden-Powell of Gilwell

Født
22. februar 1857, London, Storbritannien
Død
8. januar 1941, Nyeri, Kenya

Robert og Olave Baden-Powell. Postkort fra ca. 1920.

.

Robert Baden-Powell var en britisk militærmand og spejderbevægelsens stifter.

Baden-Powell var militæruddannet og vendte i 1903 hjem fra Boerkrigen i Sydafrika som folkehelt. Med erfaringer fra krigen, hvor han under Mafekings belejring med held oprettede et korps af drenge til ordonnans- og meldingstjeneste, aktiverede han den engelske ungdom som "fredsspejdere".

I 1907 samlede han en flok drenge i en lejr på Brownsea Island, og lejren blev begyndelsen til den nu verdensomspændende spejderbevægelse, som han helligede sig helt fra 1910.

Robert Baden-Powell blev kendt for nogle af de metoder, som stadig indgår i spejderarbejdet: "learning by doing" og "børn leder børn". I 1912 blev han gift med Olave St. Claire Soames, og parret rejste i mange år rundt i verden for at besøge spejdere og store spejderlejre. Deres fælles fødselsdag den 22. februar fejres mange steder som Thinking Day, på dansk 'Tænkedag'.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig