Robert A. Mundell

Faktaboks

Robert A. Mundell
født:
24. oktober 1932

Robert A. Mundell, Robert Alexander Mundell, f. 24.10.1932, canadisk økonom, professor ved Columbia University, USA, fra 1974. Robert A. Mundell er kendt for sine klare analyser af brugen af penge- og finanspolitik i en åben økonomi, af betydningen af internationale kapitalbevægelser og af samspillet mellem inflation og rentedannelse og har opstillet teorien om optimale valutaområder. På denne baggrund har han været en tidlig fortaler for europæisk monetær integration, hvor hans teorier har haft betydning for euroens indførsel, og han har omkring 2000 fremsat idéer om én fælles, international valuta.

Robert A. Mundell fik tildelt nobelprisen i økonomi i 1999.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig