Riokonferencen

Riokonferencen, United Nations Conference on Environment and Development, UNCED, FN's konference om miljø og udvikling afholdt i 1992 i Rio de Janeiro med deltagelse af repræsentanter fra 172 regeringer, industri- såvel som udviklingslande.

Konferencen satte begrebet bæredygtig udvikling på den internationale dagsorden og vedtog en række principper for, hvordan man kan nå dette mål, Rioerklæringen, samt en handlingsplan, Agenda 21, der tager udgangspunkt i de lokale samfund. Desuden undertegnedes Klimakonventionen, Biodiversitetskonventionen samt Erklæringen om Verdens Skove.

Se også miljøsamarbejde og naturbeskyttelseskonventioner.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig