Faktaboks

Rinkenæs Korskirke
Sogn
Rinkenæs Sogn
Provsti
Sønderborg Provsti
Stift
Haderslev Stift
Kommune
Sønderborg Kommune
Rinkenæs Korskirke
Rinkenæs Korskirke. Foto: 2016.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0
Pulpitur og orgel i Rinkenæs Korskirke
Pulpitur og orgel i Rinkenæs Korskirke. Foto: 2016.
Alteret i Rinkenæs Korskirke
Alteret i Rinkenæs Korskirke. Foto: 2016.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Rinkenæs Korskirke er en sognekirke, som ligger østligt i Rinkenæs.

Kirkegård

Rundt om kirken findes kirkegården, som er omgivet af hække. Mod nord på kirkegården ligger en materielbygning, og mod syd er der indkørsel fra Kirkevej. I vest og øst er der mindre åbninger til fodgængere.

Kirkebygning

Kirken består af et kor, et skib, et tårn, to korsarmskapeller og et våbenhus på tårnets sydside. Selvom kirken kan ligne en middelalderkirke, er den opført 1929-1932 efter tegninger af arkitekten Harald Lønborg-Jensen (1871-1948).

Kirken er bygget af mursten fra nærområdet og er fint udsmykket med flere forskellige dekorationsformer. På korsarmenes, korets og tårnets gavle er der fx høje blændinger, dvs. dekorative murnicher. På tårnet er der også 11 trappeformede kamtakker på hver gavl, som er i øst og vest. Langs korets mure i nord og syd er der en frise med krydsende rundbuer.

Indvendigt er kirken præget af de hvidkalkede vægge og de tilsvarende hvælvede lofter. Kirken er oplyst af de gotisk inspirerede, spidse vinduer.

Inventar og gravminder

Kirkens ældste inventarstykke er det store korbuekrucifiks, som hænger over alteret. Figuren er en 1700-tals efterligning af en sengotisk Kristusfigur.

Kirkens øvrige inventar er overvejende i mørkt træ, mens døbefonten er i granit og fremstillet som en fri efterligning af romanske døbefonte fra middelalderen,

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig