Ringsted Kommune

Gyldenløveshøj er med sine 126 m over havet Sjællands højeste punkt.

.

Ringsted Kommune. Våbenet kendes i form af et segl fra ca. 1300. Under Guds hånd ses Jomfru Maria med Jesusbarnet, omgivet af skikkelser, der sandsynligvis forestiller Knud Lavard, Erik 4. Plovpenning og Sankt Benedikt, på dansk Sankt Bendt. Våbenet er registreret i Kommunevåbenregistret.

.

Ringsted Kommune. Kommunens placering i forhold til regionens øvrige kommuner.

.

Ringsted Kommune. Den danske søofficer og kobberstikker Poul Grønvold (1718-60) står bag denne fremstilling af Ringsted by i midten af 1700-t. Stikket indgår i en serie, der illustrerer Frederik 5.s rejse i 1749 gennem Danmark til Norge. To år før var Ringsted blevet hærget af en voldsom brand, men var nu under genopbygning med opførelse af bl.a. bindingsværkshuse. Også tidligere, i 1693 og 1717, havde brande ødelagt store dele af byen.

.

Allindemagle Kirke, Ringsted Kommune.

.

Skjoldnæsholm.

.
.

Allindemagle Kirke, Ringsted Kommune.

.

Gyrstinge Kirke, Ringsted Kommune.

.

Høm Kirke, Ringsted Kommune.

.

Ørslev Kirke, Ringsted Kommune.

.

Valsølille Kirke, Ringsted Kommune.

.

Nordrup Kirke, Ringsted Kommune.

.

Sigersted Kirke, Ringsted Kommune.

.

Sneslev Kirke, Ringsted Kommune.

.

Ringsted Kommune, kommune på Midtsjælland i Region Sjælland. Den er erhvervsmæssigt domineret af Ringsted by, som er det administrative centrum; 60% af befolkningen bor i Ringsted.

Faktaboks

etymologi:
Navnet Ringsted kendes fra 1164 som Ringstade, af substantivet ring og -sted 'grund for bebyggelse'.

Byrådet i Ringsted Kommune består af 21 medlemmer (2014). Henrik Hvidesten (f. 16.4.1978) fra partiet Venstre er borgmester siden 2014.

Kommunens folketal er siden århundredskiftet vokset med knap 1% om året. Ind- og udpendlingen er omtrent i balance og omfatter ca. 50% af de beskæftigede og arbejdspladserne.

Byer over 1000 indb. (2017)
By Indbyggere
Ringsted 22.490

I det overvejende lerede morænelandskab løber lige nord om Ringsted en markant tunneldal, der forbinder Køge Bugt med Åmosen, Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø. I forbindelse med dalsystemet findes adskillige åse, som er delvis afgravet.

Kommunen afvandes af Susåen direkte i den sydlige del og indirekte via Ringsted Å, som afvander de store søer. Begge vandløb ligger i dybe smeltevandsdale. I den nordlige del af kommunen ligger et skovklædt dødisområde med mange afløbsløse lavninger og Gyldenløveshøj, 126 m.o.h., Sjællands højeste punkt. Her ligger herregården Skjoldenæsholm med sporvejsmuseum og lidt sydligere den ringformede Valsølille Sø. Vest for Ringsted ligger et kuperet landbrugsland med kirkelandsbyer og spredt gårdbebyggelse. Sydøst i kommunen er terrænet jævnt. Her findes flere herregårde med store åbne marker og gamle alléer. Der er mange gamle husmandsbebyggelser i kommunen; jorden er god, og kornproduktion og svineavl er det foretrukne. Halvdelen af landbrugsbedrifterne er under 20 ha. Allindelille Fredskov nord for Ringsted er kendt for sine mange orkidéer. Københavns Vandforsyning indvinder årlig ca. 6 mio. m3 drikkevand fra Humleore, Gyrstinge og Haraldsted Søer.

Forhistorie

I Ringsted Kommune findes ca. 68 fredede gravhøje, heriblandt 25 storstensgrave og 3 stenkister. Oprindelig har der været over 270 gravhøje. Læs mere om Ringsteds forhistorie.

Historie

Ringsted Kommune blev oprettet i 1970 ved sammenlægning af sognekommunerne Gyrstinge i Alsted Herred og Haraldsted-Allindemagle, Benløse, Bringstrup-Sigersted, Nordrupøster-Farendløse, Vetterslev-Høm, Jystrup-Valsølille, Kværkeby, Ringsted Landsogn, Sneslev, Vigersted og Ørslev, alle i Ringsted Herred, og Ringsted købstad. Kommunen var uberørt af strukturreformens kommunesammenlægninger 2007. Læs mere om Ringsted Kommunes Historie.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig