Ringe, by på Fyn mellem Odense og Svendborg; 5851 indb. (2017). Ringe ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Faktaboks

Etymologi
Ringe nævnes 1372 som Rædhing, af rad 'række', måske i ældre betydning 'grusbanke', og -inge.

Ringe er en stationsby og regionscenter for dele af det centrale Fyn med sygehus, gymnasium samt et voksenuddannelsescenter (VUC). Byens ældste skole huser det lokalhistoriske Ringe Museum.

Byen har en alsidig industristruktur, og ud over en række mindre håndværksvirksomheder og småindustrier findes flere større virksomheder inden for levnedsmiddel-, bygge- og metalindustri.

Mens Ringe er blevet udbygget med parcelhuskvarterer både mod nordvest og syd, er der udlagt industrikvarterer mod øst.

Den årlige Midtfyns Festivalen fandt sted i Ringe.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig