Rikard Wolff

Rikard Wolff var en svensk skuespiller, sanger og forfatter. Han blev født i Stockholm, men voksede op i Värmland. Efter gymnasiet blev han uddannet ved Skara Skolscen 1978-1979 og Teaterhögskolan i Malmö 1984-1987.

Wolff medvirkede i et stort antal teaterforestillinger, både på små, alternative scener og på de etablerede, nationale scener i Stockholm, Malmö og Göteborg, bl.a. Don Carlos (Teater Aurora, 1981), Mrs Constable i I lusthuset (Stockholms Stadsteater, 1988), I väntan på Godot (Dramaten 1990), Dorian Grays porträtt (Malmö Dramatiska teater, 2001), A Chorus Line (Göteborgsoperan, 2002), Cabaret (Stockholms Stadsteater, 2005), og i 2010 portrætterede han Maria Callas i forestillingen Maria Callas – obesvarat liv, ligeledes på Stockholms Stadsteater.

Fra 1982 optrådte Rikard Wolff i et stort antal koncertforestillinger, dels med egne kompositioner og dels med egne oversættelser af viser af eksempelvis Jacques Brel, Edith Piaf og den fransk-jødiske sangskriver Barbara (1930-1997; egentlig Monique Andrée Serf).

Han udgav i 2011 selvbiografien Rikitikitavi og ligeledes en CD med samme titel, bl.a. med egne, selvbiografiske viser. På denne CD synger Wolff duet med hhv. Lisa Ekdahl, Eva Dahlgren (f. 1960) og Kari Bremnes i et par af viserne. Et af Wolffs særlige kendetegn var, at han ofte enten var klædt helt i sort eller i uniformsjakke.

Sit store gennembrud fik Rikard Wolff som den motorcykelkørende storbyboheme Zac i Colin Nutleys filmkomedie Änglagård (1991), der blev efterfulgt af Änglagård - Andra sommaren (1994) og senest af Änglagård - Tredje gången gillt (2010). I alt har Rikard Wolff indspillet omkring 35 film og tv-film.

Wolff modtog 14. juni 2011 kongens medalje, litteris et artibus (pendant til ridderkorset), og har desuden modtaget en Grammis for Min allra största kärlek, Rikard Wolff sjunger Barbara (2001), Bellmanprisen (2006), Bernadottestipendium (2006), Cornelisstipendium (2008) og Frödingstipendium (2008).