Rigsværnet

Rigsværnet fik som følge af Versaillestraktatens rustningsbegrænsninger efter 1. Verdenskrig et øvre styrkemål på 100.000 mand i hæren og 15.000 i marinen, og det måtte ikke besidde offensive våben som tanks, u-både og luftvåben. Rigsværnet blev stærkt præget af indsatsen mod de revolutionære kræfter i republikkens begyndelse og af bestræbelserne på hemmeligt at omgå rustningsbegrænsningerne.

Rigsværnet havde et noget distanceret forhold til Weimarrepublikken, og det var at betragte som en slags stat i staten. Det undlod således at gribe ind mod Wolfgang Kapp's statskupforsøg i 1920 ud fra devisen "soldat skyder ikke på soldat" (Hans von Seeckt). Dog medvirkede Reichswehr til at stoppe nogle venstreorienterede opstandsforsøg i 1923.

Fra 1929 søgte Rigsværnets stærke mand Kurt von Schleicher at aktivere hæren som politisk aktør.

I Reichswehr så man med tilfredshed på Adolf Hitlers magtovertagelse i 1933. Ikke mindst fordi han hurtigt lod forstå, at han ville bryde Versaillestraktaten og lade Tyskland genopruste.

I 1934 blev opbygningen af et luftvåben, Luftwaffe, påbegyndt, oprustningen blev alment igangsat, og i 1935 skiftede Reichswehr navn til Wehrmacht. I maj 1935 genindførtes almindelig værnepligt, og Tyskland forcerede oprustningen som forberedelse til den krig, som Hitler var indstillet på at udløse. Krigen startede i september 1939. Som følge af det tyske nederlag i maj 1945 blev Tyskland afmilitariseret af de allierede sejrherrer, og Wehrmacht opløst.

• Versaillestraktaten 1919
• Weimarrepublikken
• Tyskland – historie – 1914-1933
• Tyskland – historie – 1933 og frem