Rigskammerretten

Rigskammerretten, Reichskammergericht, tysk rigsdomstol, oprettet i 1495 på en rigsdag i Worms som led i en reform af Det Tysk-romerske Rige. Med Rigskammerretten ønskede man bl.a. at skabe en kompetent domstol til behandling af sager om brud på landefred. Rigskammerretten var øverste domstol i forhold til tyske domstole bortset fra i de efterhånden talrige områder, hvor landsfyrsterne var indehavere af den øverste domsmyndighed.

Halvdelen af rettens assessorer skulle være jurister, der var uddannet i romerret, mens den anden halvdel skulle være adelige personer, der om muligt også var retskyndige. Domstolens lærde sammensætning bidrog til, at den optagelse af romerret i tysk ret, der var begyndt i senmiddelalderen, fortsatte.

I modsætning til Rigshofretten, der blev ophævet i 1451, havde Rigskammerretten fast sæde, fra 1527 i Speyer og 1693-1806 i Wetzlar. Domstolen nød, måske til dels med urette, ringe anseelse i 1700-t. Rigskammerrettens virksomhed ophørte i 1806 samtidig med ophævelsen af Det Tysk-romerske Rige.

Goethe har skildret forholdene ved domstolen i sin selvbiografi Aus meinem Leben. Dichtung und Wahrheit (1811-33).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig