Rig

Artikelstart

Rig er en guddom i den nordiske mytologi. Den er kun omtalt i digtet Rigsþula (Rigs vandring) i den ældre Edda. Ifølge begyndelsen af digtet er Rig et andet navn for guden Heimdal.

Rigs vandringer i urtiden rundt til forskellige familier i menneskenes verden resulterer i sønnerne Træl, Karl og Jarl og gør Rig til stamfader til stænderne: trællene (de ufrie), bønderne (de frie) og krigerne (de ædle). Rigsþula er således en myte om stændersamfundets guddommelige oprindelse, formentlig nedskrevet i 1200-tallet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig