Riddarholmen

Riddarholmen, tidligere Gråmunkeholmen, tætbebygget ø i Mälaren i det centrale Stockholm. En række gamle adelspalæer er nu indrettet til offentlige formål, bl.a. Svea hovrätt.

Riddarholmskyrkan

er en franciskansk klosterkirke, opført ca. 1280-1300, fra 1807 udelukkende benyttet som grav- og mindekirke. Alle svenske regenter fra Karl 10. Gustav (d. 1660) til Gustav 5. (d. 1950) er begravet her. Bygningen blev i 1400-t. gjort treskibet, og tårnet fra 1589 fik i 1846 sit høje spir af støbejern. De fleste af klosterbygningerne blev nedrevet i 1600-t., og kirken blev omgivet af gravkapeller, det ældste for Gustav 2. Adolf (1633-34). Kirken rummer bl.a. middelalderlige kalkmalerier.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig