Richard Wilbur

Faktaboks

Richard Wilbur

Richard Purdy Wilbur

født:
1. marts 1921
død:
14. oktober 2017

Richard Wilbur var en amerikansk lyriker. Han debuterede med digtsamlingen The Beautiful Changes i 1947. I efterkrigslitteraturens generelt eksperimenterende og grænseudvidende klima dyrkede Wilbur modsætningsvis en strengt disciplineret og klassisk stil.

Inspireret af navnlig fransk nyklassicisme — han oversatte Molière og Racine og skrev libretto til Leonard Bernsteins opera Candide (1956) — var elegance og vid karakteristisk.

Wilbur var amerikansk Poet Laureate 1987-88.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig