Richard S. Lazarus

Faktaboks

Richard S. Lazarus
født:
1922
død:
2002

Richard S. Lazarus, Richard Stanley Lazarus, 1922-2002, amerikansk psykolog, professor i psykologi 1959-91 ved University of California, Berkeley. Lazarus var internationalt kendt for sin forskning i forbindelse med stress og coping (mestring). Det klassiske værk, Psychological Stress and the Coping Process (1966), blev fulgt op af hovedværkerne Stress, Appraisal, and Coping (1984, s.m. Susan Folkman), Emotion and Adaptation (1991) og Passion and Reason: Making Sense of Our Emotions (1994, s.m. Bernice Lazarus).

Lazarus' copingteori peger på, at stress ikke alene afhænger af egenskaber ved en ydre begivenhed, men i nok så høj grad af begivenhedens oplevede betydning for individet og dets muligheder for at håndtere situationen. Hans teori har fundet stor anvendelse inden for bl.a. sundhedsforskning.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig